Respekt og solidaritet
Mange års nedskæringer har kostet stillinger og kvalitet. Stress, samlebåndsundervisning og frygt for fyringer dræber vores arbejdsglæde. Særligt skoler med mange gymnasiefremmede og højt frafald er pressede på økonomien.

Den nye elevfordelingsmodel er kun en del af løsningen. Vi skal fortsat kæmpe for flere ressourcer til sektoren samt for en taxameterreform, der dækker de reelle udgifter. Vi kan ikke acceptere A- og B-skoler eller -lærere.

Uddannelse skal være en ret, ikke en vare. Selvejet skal stækkes, så de ansatte får større indflydelse på skolens vigtigste beslutninger. Helst blev selvejet og taxametersystemet helt afskaffet.

Ordnede forhold
Der er efterhånden næsten lige så mange arbejdstidsmodeller, som der er skoler. Nogle har lokalt aftalte akkorder, andre tidsregistrering. Nogle kender ledelsens planlægningstal, andre får en bunke opgaver og skal selv regne sig frem til 1680. Mange får ikke betaling for merarbejde eller går ned i tid for at klare presset. Det er uanstændigt, og det svækker vores sammenhold som fagforening.

Vi skal insistere på kollektive løsninger. Den bedste garanti for god undervisning er ordnede forhold for lærerne. Derfor skal GL aktivt støtte de lærerkollegier, der ønsker en lokal arbejdstidsaftale. Det er det bedste alternativ i den nuværende overenskomst.

Faglig mangfoldighed
Den faglige bredde, der kendetegner de gymnasiale uddannelser, er truet. Mange skoler har ikke råd til at oprette bestemte studieretninger og valghold. Særligt fremmedsprogene er ramt af bindinger.

GL skal arbejde for, at vores unge uanset postnummer kan vælge mellem en bred vifte af fagkombinationer i gymnasieskolen. Der skal være midler til at oprette små hold, hvis lærerkræfterne er der, og elever eller kursister ønsker det. Alle 2. fremmedsprog skal sidestilles.

Det vigtige arbejde i de faglige foreninger er også under pres. GL skal understøtte dem med ressourcer og inddrage dem bredt i vores daglige virke.