17:06 | 09.10.2016

Åbent brev til undervisningsminister Merete Riisager, partiernes uddannelsesordførere og Hanne Leth Andersen, formand for regeringens arbejdsgruppe om den nationale sprogstrategi:

Regeringen barsler med en ny national sprogstrategi, der skal fastholde og udvikle elevernes sprogkompetencer op gennem uddannelsessystemet. I disse dage er en arbejdsgruppe ved at formulere anbefalinger, der skal være klar i januar 2017, i kølvandet på gymnasiereformen. I forvejen har Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) sprogtænketank med deltagelse af bla. Dansk Industri og en række sprogfolk lavet 10 anbefalinger til, hvordan man kan styrke sprogene i gymnasiet. Blandet andet foreslås det at sikre sproglige studieretninger, at skabe en bedre integration mellem sprogfagene og andre fag og at holde særligt fokus på begyndersprogene. Forhåbentlig lader regeringens arbejdsgruppe sig kraftigt inspirere af tænketankens mange gode idéer.

Imidlertid er der én af anbefalingerne, der trækker i den forkerte retning: ’Gymnasierne skal kunne opnå status som sprogligt orienterede profilskoler’. Disse profilskoler skal ’tiltrække de sprogligt interesserede elever’ – på bekostning af andre skoler. Det forslag er bekymrende for udkantsgymnasierne, hvor det i forvejen er svært at oprette hold i alle de fag, som eleverne ønsker. Der er et relativt højt elevfrafald, fordi uddannelsesgraden typisk er lavere i udkantsområderne: Forældrene har ikke selv fået en studenterhue, og det har betydning for de unges forudsætninger for selv at blive studenter. Dermed rammer nedskæringerne på gymnasieområdet særlig hårdt i udkanten, fordi det er dyrt at oprette hold med få elever – lærerens løn er den samme, men skolen får færre taxameterpenge.

En særlig skoleprofil, uanset om den gælder naturvidenskab, sprog eller andet, vil trække elever til sig, som kommer til at mangle andre steder. Det er ikke svært at forestille sig, at små udkantsgymnasier kan komme til at stå uden hold i sprog som spansk og fransk, hvis et gymnasium i den nærmeste større by fx udbyder stærke sproglige studieretninger og dermed trækker de sproginteresserede elever til sig. Samtidig kan det betyde, at sprogligt interesserede unge ender med at vælge gymnasiet fra, fordi de simpelthen bor for langt væk fra de spændende studieretninger – og det er både skidt for sprogkompetencerne og synd for eleverne. Derfor bør også gymnasierne i udkantsområderne kunne garantere en bred vifte af studieretninger og valgfag. Det kræver selvfølgelig finansiering, så et første skridt må være at droppe nedskæringerne på gymnasieområdet, der allerede har kostet 1000 lærere jobbet – mange i udkantsområderne. Nogle skoler er ligefrem i fare for at lukke, hvis vi fortsat skal skære 2 procent om året. Det er en ond cirkel, hvor de lokale uddannelsestilbud bliver forringet, de mere ressourcestærke familier flytter til de større byer for at sikre sig, at børnene kan komme i gymnasiet, og elevgrundlaget i udkanten bliver endnu mere smalt.

Hvis den nye nationale sprogstrategi skal hænge sammen, er den nødt til at bygge på et bredt og kvalificeret uddannelsestilbud til alle unge, såvel i de store byer som i udkantsområderne. Sagt med andre ord: Ethvert gymnasium i Danmark bør have en stærk sprogprofil.

Maj Ferriz Thorsø, lektor i spansk og engelsk på Frederiksværk Gymnasium og HF

Helene Caprani, lektor i historie, spansk og samfundsfag på Midtsjællands Gymnasium og bestyrelsesmedlem i Spansklærerforeningen