0:00 | 08.4.2018

Et af Sophie Løhdes OK18-krav er, at den lokalt forhandlede del af lønnen skal øges til 25 procent i 2025. Det kan ifølge VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, få en negativ effekt på forholdet mellem kvinders og mænds løn, fordi mænd generelt får højere lokalløn. Gymnasielærernes erfaringer med lokalløn bakker op om den konklusion.

I dag har vi ikke noget ligelønsproblem. Det skyldes tre forhold: For det første lokalaftaler, der sikrer, at lokallønnen i en vis grad følger ancienniteten, for det andet at tillidsrepræsentanten forhandler løn for alle lærerne, og for det tredje at lokallønnen er en forholdsvis lille del af lønnen. Alle tre forhold er imidlertid truet.

Siden OK13 har en række rektorer opsagt de lokale lønaftaler og enten indført nye tillægsstrukturer, der er uafhængige af anciennitet, eller ladet det blæse i vinden, hvordan man opnår tillæg. Som Mona Larsen fra VIVE påpeger, har den statslige tradition for at lønne meget skematisk efter anciennitet og stilling netop været med til at sikre ligelønnen, og derfor er bevægelsen væk fra de klassiske lokalaftaler ildevarslende.

Nu ønsker Løhde at fjerne de to andre forudsætninger for ligelønnen. Når tillidsrepræsentanten i dag forhandler lokalløn, sker det typisk med mandat fra lærergruppen og med udgangspunkt i fagforeningens politik om at prioritere de kolleger, der ligger længst under landsgennemsnittet i forhold til deres anciennitet. Når lokalløn andre steder – som beskrevet i artiklen – skaber ulighed mellem kønnene, er det blandt andet fordi mange kvinder vægrer sig ved overhovedet at forhandle. Den kollektive lønforhandling er med andre ord garant for ligelønnen, ikke blot for kønnene, men også for de forskellige fag, fordi alle kolleger kommer i spil, og efter fælles spilleregler.

Hvordan kan det så være, at Løhdes model, hvor hver enkelt forhandler lokalløn for sig selv, i følge hende ’bliver efterspurgt lokalt’? Jamen, det gør den heller ikke, hvis man spørger gymnasielærerne. Det gjorde Gymnasieskolernes Lærerforening i december, og resultatet var slående: Blot 5,1 procent ønsker at forhandle sin egen lokalløn, og 3,2 procent ønsker mere lokalløn. Med andre ord er der opbakning til det system, der har sikret den ligeløn, som vi har i dag.

Og det kunne blive endnu bedre, hvis man gik tilbage til rent central løn. Eftersom der ikke følger en pulje med, så lønsummen er garanteret, er der mange skoler – særligt erhvervsgymnasierne – der udbetaler så lidt lokalløn, at der reelt er tale om en spareøvelse. Stiger lokallønnen til 25 procent er der altså også risiko for, at endnu flere lønkroner slet ikke går til løn, men til at lappe huller i budgettet.

I stedet for at opdigte et ønske om mere individuel løn til de offentligt ansatte, burde Sophie Løhde lytte til gymnasielærernes erfaringer og droppe kravet. Hvis hun da er interesseret i ligeløn.

(Bragt i Berlingske den 8. april 2018)