Frihed, faglighed & forudsigelighed: Begejstrede lærere underviser bedre

Hvorfor blev vi gymnasielærere?

Hvornår går man til og fra arbejde med følelsen af at gøre en positiv forskel?

Jeg tror, det er vigtigt at sikre så stor frihed som muligt for den enkelte lærer i forhold til, hvordan fagenes bekendtgørelser bedst muligt føres ud i livet.

Reformen har på nogle områder været med til at begrænse lærernes (og skolernes) frihed samtidig med, at små årgange, besparelser og de politiske vinde presser ledelser ud i kassetænkning om fælles forberedelse og krav om ensretning.

Kravene om effektivisering i planlægning og styring af undervisningen må diskuteres. Gymnasier er ikke fabrikker. Vi må have tilliden til lærerne tilbage.

Fagligheden i centrum

Hvilke lærere kan man huske fra ens egen skoletid?

Jeg kan huske dem, der brændte for deres fag.

GL skal være med til at sætte den faglige stolthed i centrum. Politikere har muligvis visioner på uddannelsesområdet, men det er lærerne, der ved, hvad der foregår i klasseværelserne, og hvad deres fag kan.

Karrierelæring har altid fundet sted. Det er det faglige fundament, lærerne brænder for at give videre til kommende generationer. Og faglighed og arbejdsglæde hænger sammen.

Forudsigelighed i skoleåret

Noget af det, der presser mange gymnasielærere, er den ujævne arbejdsbelastning og det uforudsigelige skema.

Reformen kan ikke bruges som en undskyldning mere i forhold til planlægning af lærernes arbejdsbelastning hen over året. Det må være muligt at skabe dels mere stabile skemaer og dels en mere jævn belastning for lærerne.

En større grad af forudsigelighed kan både afhjælpe stress og sygemeldinger, og forudsigeligheden er en del af forudsætningen for, at lærerne fortsat kan levere undervisning på et højt fagligt niveau. Og det er jo det, vi brænder for.