blog
Altinget, 7. maj 2020Stands den sproglige ørkendannelse
Vores elever og studerende bliver mindre dygtige til fremmedsprog, og de lærer for få af dem. Det bekræfter den seneste opgørelse af gymnasieelevernes valg af studieretning, og den er symptomatisk for hele det danske uddannelsessystem.
Blot ni procent af 1g’erne på de almene gymnasier har valgt en sproglig studieretning, og på hhx er tallet et procent. Andelen af 3g’ere, der har fremmedsprog, er også faldet støt de sidste to år, og det samme gælder andelen af fremmedsprog på A-niveau.
Det Nationale Center for Fremmedsprog, der fik langt hovedparten af midlerne fra den nationale sprogstrategi i 2017, gør sit for at samle interessenterne og finansiere forskellige projekter, og det er al ære værd.
Men det er tydeligvis ikke tilstrækkeligt at tale sprogene op. Hvis vi skal vende udviklingen, er der en række strukturelle forhindringer, som må ryddes af vejen op gennem hele fødekæden.
Flere valgmuligheder i folkeskolen
I grundskolen er udbuddet af fremmedsprog alt for snævert. De fleste af landets
kommuner tilbyder blot engelsk og tysk, begge fra den germanske sprogstamme
ligesom dansk.
Hvis flere elever skal blive motiveret for at lære fremmedsprog, må de have flere sprog at vælge imellem – også udenfor vores eget sprogområde som for eksempel fransk og spansk.
Det kræver, at der findes ressourcer til at tilbyde mindst to fremmedsprog ud over engelsk på alle landets grundskoler. Samtidig må der uddannes flere sprogundervisere på lærerseminarerne, hvor udbuddet af sprogfag er tilsvarende smalt.
Særlig pulje til små sproghold
Gymnasiereformen i 2017 begrænsede antallet af studieretninger kraftigt og har
gjort de sproglige af slagsen til dem, der bliver oprettet på færrest skoler.
En række mindre gymnasier i først og fremmest provinsen udbyder end ikke de
sproglige studieretninger.
Årsagen er, at sprogfagene er svære at kombinere med andre fag i den nye struktur og derfor typisk giver små hold, der koster mere i lærerløn, end skolen får i taxametertilskud.
Det er indlysende, at alle gymnasieskoler bør udbyde sproglige studieretninger, så vi ikke forhindrer elever i at vælge sprog til, blot fordi de bor det forkerte sted i landet.
Finansieringen af de små sproghold vil en særlig pulje, der i øvrigt også kunne gælde for andre fag med samme problematik, kunne løse.
Sidestil begynder- og fortsættersprog
Fremmedsprog som studieretningsfag, der indgår i samfundsvidenskabelige
studieretninger, er også svundet ind.
Der er færre kombinationer med begyndersprog end med fortsættersprog, og mange fravælger desuden sprog som valgfag, hvis det giver dem et ekstra A-niveaufag.
Det samlede resultat er færre elever med fremmedsprog i 3g, som sidste optælling fra Danske Gymnasier også viser. Forfordelingen af begyndersprogene er en stor del af forklaringen, ikke mindst fordi fortsættersproget for de flestes vedkommende ikke repræsenterer en valgmulighed – fordi der heller ikke var et valg i grundskolen.
En sidestilling mellem begynder- og fortsættersprog i studieretningerne vil være et stort skridt frem mod mere, og flere, sprog i gymnasiet.
Flere midler til universiteterne
På universiteterne, hvor de dygtigste sprogbrugere og undervisere skal
uddannes, optages færre og færre på sprogstudierne.
Fag som engelsk, tysk og fransk – i øvrigt de sprogområder, som Danmark handler mest med ud over de skandinaviske – er stærkt pressede.
Flere universiteter har ligefrem lukket sprogfag i de seneste år. Fødekæden er, om ikke brudt, så på bristepunktet. Også her må der flere midler til, så alle landets universiteter kan tilbyde en bred palet af sprogstudier.
Det kræver en massiv indsats både i bredden og i dybden, hvis fremmedsprogene ikke skal sande helt til. Der skal ryddes op i de strukturelle barrierer, og der skal sikres ressourcer til at oprette flere sproghold – i flere sprog – fra grundskole til universitet over hele landet.
Vores land er for lille til at lade være.