Bedre arbejdsmiljø og stolthed over professionen
I kølvandet på de omfattende nedskæringer på gymnasieuddannelserne og forringede arbejdsvilkår i årene efter OK13 går flere og flere ned med stress eller går på deltid for at kunne klare hverdagen som gymnasielærer, ligesom nogle simpelthen forlader sektoren, da hvervet ikke længere synes meningsgivende.

Den store begejstring blandt lederne for at have udvidet ledelsesrummet efter OK13 synes paradoksalt nok efterhånden at være afløst af berøringsangst: Vurderinger af arbejdsbelastningen baseret på skjulte og udhulede versioner af fortidens akkorder med manglende gennemsigtighed i forhold til at løse opgaven som resultat. Usaglige vurderinger af merarbejde og beskeder til den enkelte om at arbejde smartere for mindre og mindre tid uden reel stillingtagen til, hvordan løsningen hænger sammen pædagogisk og fagdidaktisk. Dette kendetegner ikke en ansvarlig ledelse. Jeg vil arbejde for åbenhed i planlægningen, ligesom lederne og ministeriet i højere grad skal tage ansvar for arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.

Jeg ønsker en profession, som vi kan være stolte af, og som ikke giver søvnproblemer og ondt i maven pga. manglende forberedelse. Der skal gives bedre tid faglig fordybelse.

En stærk fagforening tæt på medlemmerne
De seneste år har kun budt på flere fusioner og campusdannelser, og som et resultat øges distancen til den øverste ledelse og bestyrelsen, som varetager flere interesser og måske har ringe eller ligefrem ingen erfaring med gymnasieledelse. Lærerkollegier slås sammen, og det er bydende nødvendigt at kunne organisere sig på tværs af skoleformer for ikke at blive effektiviseret efter laveste fællesnævner. Jeg vil kæmpe for, at GL kan være en relevant fagforening, som skaber kvalitet i arbejdet og lige vilkår for lige arbejde, uanset skoleform. GL skal understøtte den lokale organisering, som er nødvendig i en tid, hvor der desværre er meget store forskelle på arbejdsvilkår skolerne imellem. GL skal som forening tættere på både medlemmer og tillidsrepræsentanter, så vi styrkes på alle niveauer – herunder også i bestyrelsesarbejdet, hvor der især på erhvervsgymnasierne mangler kompetent repræsentation.

Vi skal væk fra den finansministerielle konkurrencementalitet og markedsgørelse af vores undervisningsinstitutioner, og vi skal samarbejde for at øge indflydelse i stedet for at dyrke forskelle og fordomme mellem vores skoleformer.

GL skal også fortsat arbejde for, at lærere på EUX får samme vilkår som lærere på de øvrige gymnasiale uddannelser. Der skal rettes op på begyndervanskeligheder med tilrettelæggelsen af uddannelsen, så dens potentiale realiseres.

Lige løn for lige arbejde – også på erhvervsgymnasierne
At erhvervsgymnasierne er et lavtlønsområde i både akademiker- og gymnasiesammenhæng er ikke et synspunkt – det er et faktum. Jeg har som TR på Tradium Teknisk Gymnasium, i GLs Områdebestyrelse for Erhvervsgymnasier og som formand for GLs TR-netværk i Østjylland på erhvervsgymnasierne gennem en årrække kæmpet for bedre lokalløn på erhvervsgymnasierne. Det ville være et tomt valgløfte at stille en mirakelkur i sigte i form hurtig afskaffelse af lokalløn eller meget bedre udmøntning inden for de næste par år, men kampen skal intensiveres, for lokalløn virker ikke på området, og lønprojektet aftalt ved overenskomst har ikke haft effekt. Dertil kommer fagtillæggene, som giver store lønforskelle, og det må og skal løses. GL stillede allerede ved OK18 krav om fagtillæg på det erhvervsgymnasiale område. Vi kan som fagforening ikke leve med, at lærere udfører præcist den samme undervisningsopgave til en meget forskellige løn, nogle gange endda på samme institution. At udbrede et i forvejen tvivlsomt tillæg for at rette op på en ulige løn mellem skoleformer, er dog ikke en løsning på lang sigt. Den svære dialog skal i gang, så der findes en løsning for alle.

Det lange, seje træk i forhold til løn består i et organiseret samarbejde mellem GL centralt, TR og medlemmer på skolerne, og der skal fortsat stilles krav om bedre lønforhold ved overenskomster og i dialog med lederforeningerne. Vi er nødt til at få erhvervsgymnasierne med, hvis en ordentlig livsløn skal være en realitet for alle gymnasielærere.