Elever kan sagtens blive gode til et sprog efter tre år

Forskningschef ved Dansk Industri Mette Fjord Sørensen (MFS) hævder i et interview i Gymnasieskolen forleden, at »for mange elever tager begyndersprog i gymnasiet«. Præmissen er, at virksomhederne efterspørger såkaldte dobbeltkompetencer, f.eks. en ingeniør, der kan tysk, eller en jurist, der kan fransk. Disse dobbeltkompetencer skulle ifølge MFS bedst kunne opnås ved at vælge et fortsættersprog fra folkeskolen. For langt hovedparten af landets gymnasieelever betyder det tysk, da det er det eneste fremmedsprog efter engelsk, som de er blevet undervist i i grundskolen.

Vi fra Spansklærerforeningen og Italiensklærerforeningen, der underviser i begyndersprog i gymnasiet, må protestere imod en så enøjet tro på, at alene antallet af skoleår er afgørende for, hvor dygtig en elev kan blive til at mestre et fremmedsprog. Det faglige forspring, som en elev med fortsættersprog kan have, udlignes i mange tilfælde af den højere grad af modenhed og bevidsthed om egne styrker og svagheder, som en elev i 1.g har i forhold til en elev i grundskolen. Den viden om sprogområdets historie og kultur, der spiller en stor rolle i gymnasiets sprogfag, er i øvrigt ens uanset det tekniske sproglige niveau.

Dertil kommer, at den altafgørende faktor for, at en elev for alvor lærer et sprog, er motivationen. Hvis den først indfinder sig hos den enkelte i mødet med et nyt sprog i 1.g, kan det ikke være nogen ulempe at have valgt begyndersprog.

Det er umuligt at forudse, hvilke lande og sprogområder Danmark handler mest med om 10 eller 20 år.

Endvidere bærer MFS’s syn på sprogene præg af en rigid enten-eller-tænkning, der strider imod den virkelighed, som vi som sproglærere erfarer hver eneste dag: at solidt opbygget viden om det ene sprog ikke udelukker, at man også kan begå sig i et vist omfang på et andet. Tre års undervisning i f.eks. spansk gavner også elevens kundskaber i engelsk, og en moden, motiveret elev med italiensk vil kunne forstå betydelige dele spansk. At de klassiske sprogfag latin og græsk ifølge MFS kun efterspørges af 13 pct. af virksomhederne, kan derfor undre lidt, eftersom latin i høj grad sikrer sammenhængskraften mellem de forskellige sprog.

Desuden finder vi det uheldigt, at MFS fremhæver nogle sprog som vigtigere end andre på et tidspunkt, hvor sprogfagene over en bred kam synes at have mistet deres appel til unge mennesker: Færre vælger de sproglige studieretninger i gymnasiet, og færre søger ind på sproguddannelserne på universiteterne. Der er behov for at tale sprogene op, ikke at nedgøre nogle af dem.

Vi har ingen problemer med at tilkende tyskkundskaber en vigtig rolle på fremtidens arbejdsmarked, men det er jo ikke ensbetydende med, at de andre sprogfag ikke har nogen berettigelse. Det er umuligt at forudse, hvilke lande og sprogområder Danmark handler mest med om 10 eller 20 år. Det er til gengæld ikke svært at forestille sig, at kompetencer i kinesisk, spansk, arabisk, russisk og japansk – der i dag alle er i top-10 over verdens mest talte sprog – kan komme i efterspørgsel. Også derfor er det en dårlig idé at fokusere enøjet på et eller to fremmedsprog i dag.

Vi vil derfor kraftigt opfordre MFS og Dansk Industri til at se mere nuanceret på sprogudbuddet i gymnasieskolen og ikke på baggrund af et øjebliksbillede forhindre elevernes frie valg og udviklingsmuligheder.