Uddannelse skal ikke være en vare
Nedskæringer og selveje er en giftig cocktail. Særligt skoler med mange gymnasiefremmede er pressede på økonomien, og det koster stillinger og kvalitet. Stress, samlebåndsundervisning og frygt for fyringer dræber arbejdsglæden.

Derfor skal vi ikke kun kæmpe imod nedskæringerne, men også for en reform af taxametersystemet, så de reelle udgifter bliver dækket. Vores arbejdsforhold og elevernes udbytte skal ikke være afhængige af skolens postnummer – vi kan ikke acceptere A- og B-skoler.

Selvejet skal indhegnes, så medarbejderne får større indflydelse på de store beslutninger på skolen. Helst blev selvejet og taxametersystemet helt afskaffet.

Faglig mangfoldighed
Den faglige bredde, der kendetegner de gymnasiale uddannelser, er truet. Mange skoler har ikke råd til at oprette bestemte studieretninger og valghold, fordi holdene er små, og særligt fremmedsprogene er pressede af SR-bindinger.

GL skal arbejde for, at alle landets gymnasieelever kan vælge mellem en bred vifte af studieretninger og fag. Der skal være midler til at oprette små hold, hvis lærerkræfterne er der og eleverne ønsker det. Alle 2. fremmedsprog skal ligestilles i studieretningerne.

Flere lokale aftaler
Der er efterhånden næsten lige så mange arbejdstidsmodeller, som der er skoler. Nogle har lokalt aftalte akkorder, andre tidsregistrering. Nogle kender ledelsens planlægningstal, andre får stukket en bunke opgaver i hånden og skal selv regne sig frem til 1680. Alt for mange får ikke betaling for merarbejde. Det er uanstændigt.

Den bedste garanti for god undervisning er ordnede forhold for lærerne. Indtil vi igen kan rejse arbejdstidskrav ved OK21, skal GL aktivt støtte de lærerkollegier, der ønsker en lokal arbejdstidsaftale. Det er det bedste alternativ.