blog
InformationTesfayes nye taxameter redder ikke gymnasierne i Udkantsdanmark
Regeringen har foreslået en række ændringer i gymnasiernes taxametersystem, som angiveligt skal redde de små udkantsgymnasier. Undervisningsminister Mattias Tesfaye maner til solidaritet fra de store skolers side, og smukt lyder det. Men han har ikke gjort sit hjemmearbejde. Ikke alene bliver de store skoler ramt så hårdt i det økonomiske nulsumsspil, at det ikke kan undgå at gå ud over undervisningens kvalitet, men udkantsgymnasiernes reelle problemer bliver ikke adresseret – og nogle får det endda værre.
I det hele taget er gymnasierne over en bred kam stadig stærkt presset af de nedskæringer, som trak trekvart milliard kroner ud af sektoren for få år siden. Gymnasielærernes forberedelsestid er blevet kortere, og det er sværere at sikre det faglige niveau. Der er dog skoler, der lider mere end andre.
Efter at elevfordelingsaftalen gik fløjten, kæmper mange af de små gymnasier, der ligger langt fra den nærmeste naboskole, for livet. Økonomien rækker ikke til at udbyde et bredt udvalg af studieretninger og valgfag, og det får de mere ressourcestærke lokale unge til at søge væk. Samtidig er der et højere frafald end gennemsnitligt på skolerne, fordi mange af de unge stammer fra hjem uden studenterhuer på loftet. Udkantsgymnasierne er fanget i en ond spiral af færre elever og færre penge. Løfterne om styring af elevkapaciteten på de store gymnasier, så de ikke suger eleverne ud af landdistrikterne, har indtil videre været varm luft.
Politikerne har ad flere omgange forsøgt at lappe på taxametersystemet med særlige tilskud til udkant, frafaldstruede og fag på A-niveau. Udkantstilskuddet foreslås nu ændret, så det ikke længere tager udgangspunkt i gymnasiets størrelse og afstand til nærmeste naboskole, hvilket ellers sikrede, at pengene gik til de mest trængende. Noget må jo være svipset i ministerens regneark.
Dertil har tilskuddet til A-niveaufag, som nu foreslås afskaffet, faktisk holdt hånden under mange af de små gymnasier. Hvis forslaget bliver virkelighed, bliver det helt umuligt for de små skoler at udbyde eksempelvis fysik eller musik på A-niveau. Det vil altså ikke blot ramme skolerne – og eleverne – men også fagene, stik imod hensigten. Det er ærligt talt noget makværk.
Problemets kerne er, at taxametersystemet tager udgangspunkt i den enkelte elev og ikke i undervisningens reelle omkostninger. Det lille gymnasiums klasse på 20 elever giver færre indtægter end det store gymnasiums klasse på 30, selvom lærerudgifterne stort set er de samme. Derfor er den rette medicin ganske enkel: Taxametersystemet må dække undervisningens reelle omkostninger. Pengene skal ikke følge eleven, men holdet – også de mindre hold. Det vil samtidig være en redningskrans til fremmedsprog og naturvidenskab på A-niveau, som eleverne ønsker og samfundet skriger på, men som har aldeles trange kår på gymnasierne i dag.
Og hvis man vil have en rigtig god løsning, må man se mere end kritisk på gymnasiernes selveje, som taxametersystemet er bygget på. Hvis man ønsker en gymnasieskole, der uddanner og danner i hele Danmark og kan tilbyde eleverne en bred fagrække uanset postnummer, så duer det ikke, at den lokale skoles bundlinje forhindrer det. I dag er det markedsvilkår, der dikterer, om et ungt menneske i Danmark har adgang til en ordentlig studentereksamen. Og det vil regeringens taxameterreform ikke lave om på.
