blog
GymnasieskolenTeknisk gymnasiums uvisse skæbne skræmmer
Stx skal udbyde htx … eller sådan har det tidligere lydt om regeringens kommende udspil for ungdomsuddannelserne. Udtalelserne fra undervisningsminister Mattias Tesfaye og nu også statsministeren har været lige så vilde, som de har været vage, når det angår det tekniske gymnasium. I statsministerens åbningstale lød det pludselig unægteligt, som om at htx i sin nuværende form efter 2030 ikke findes mere. For lærere ansat på et i forvejen meget presset htx er uvisheden om uddannelsens skæbne forståeligt nok forbundet med både nervøsitet og vrede. De seneste års dramatisk faldende elevtal på htx kombineret med ringere vilkår for arbejdet i sektoren og afskedigelsen af mange gode kolleger har sat sit præg både på stemningen på lærerværelset, men endnu værre på mulighederne for at give eleverne den kvalitet i uddannelsen, de bør forvente.
De politiske signaler omkring htx, vi får i GL, er faktisk positive. Ministeren ønsker at styrke uddannelsen, og han ser, at den har en stærk profil og er nyttig for samfundet. Så langt så godt. Htx er imidlertid mange steder i krise, og hvis tendensen med faldende elevtilslutning fortsætter, vil flere små htx-afdelinger lukke, og endnu flere må sige farvel til at undervise på en uddannelse, de holder meget af. Der er i forvejen langt imellem de tekniske gymnasier, og hvis uddannelsen skal bevares, må regeringen derfor finde svar på følgende spørgsmål:
- Hvordan vendes udviklingen, så de unge igen søger mod det tekniske gymnasium?
- Hvordan sikrer man htx som en uddannelse, der ikke kun økonomisk rentabelt kan udbydes i de store byer?
- Hvordan sikrer man, at uddannelsen bevarer sin identitet og kvalitet, hvis den skifter form eller fortsat skal udbydes i områder med sparsomt elevgrundlag?
I første omgang ønsker vi os i GL, at regeringen inddrager os i arbejdet med at finde svar.
Sporene skræmmer
Når en række lærere og ledere reagerer på udsigten til htx som en del af stx, er det bl.a. fordi sporene skræmmer. Når htx fx udbydes på et alment gymnasium på en udlånt licens og reduceres til en enkelt marginaliseret klasse, som oven i købet må busses et andet sted hen for at komme i værksted, er det svært at se profilen klart. Det samme gør sig imidlertid også gældende, når htx udbydes af erhvervsskoler i områder, hvor der reelt ikke er elevgrundlag til det.
Lad os tage Hobro som eksempel: Her går syv htx-elever pt. i 1.g, syv i 2.g og ni i 3.g. Det betyder selvsagt en hel masse for at kunne præge kulturen, få sine ønsker til studieretning opfyldt eller bare opleve, hvad det vil sige at være elev på htx, at der er elever nok. Når det er sagt, er der flere fornuftige campusløsninger på tværs af de treårige ungdomsuddannelser, som har sikret et bredt udbud af ungdomsuddannelser til de unge og beskæftigelse til lærere i fx profilfagene på htx. Derfor er det i en GL-optik heller ikke meningsfuldt blot at affærdige idéen om at kunne udbyde htx bredt og på nye måder.
Udfordringer og fremtidsperspektiver
De regeringsbærende partier har selv været medvirkende til problemet med den manglende aktivitet på htx, bl.a. igennem grønt lys for udbud, selvom elevgrundlaget har været for tyndt. Disse fordyrer undervisningen på allerede eksisterende tekniske gymnasier i den nuværende taxameterordning. Små klasser begrænser mulighederne for at anvende ressourcer til fx et godt studiemiljø, og papegøjeklasserne udvander studieretningsprofilen. Mange lærere, som før underviste fuld tid på htx, er nu deltidsbeskæftigede af undervisning på eux eller overflyttet til den mere populære hhx. Flere erhvervsskoler har i årevis anvendt taxameterkroner tiltænkt htx og hhx til at finansiere små eux- og eud-hold. Dette peger på udfordringer med selveje-modellen samt ungdomsuddannelserne som en konstant reformeret politisk kampplads.
Et øget karakterkrav på de treårige gymnasiale uddannelser vil desuden, såfremt htx altså består som selvstændig uddannelse, bevirke, at færre elever kommer ind. Dermed får man endnu sværere ved at drive uddannelsen rentabelt og opretholde kvaliteten af værksteder, laboratorier og studiemiljø.
Rum for indflydelse?
Spørgsmålet er nu, om der i den kommende tid vil være et politisk indflydelsesrum for GL’s medlemmer til at påvirke htx’s skæbne. Vi bliver forhåbentligt klogere, når reformudspillet kommer, men sikkert er det, at det politiske grundlag for aftalen nu skal sikres. Forhåbentlig inddrages relevante aktører fra sektoren i processen.
Herfra skal lyde en opfordring til, at lærere og ledere på tekniske gymnasier landet over hjælper os med at synliggøre, hvad vi kæmper for at bevare.
Anne Sophie Huus Pedersen, underviser, Tradium Handelsgymnasiet i Randers
Medlem af GL’s Hovedbestyrelse
Forperson i GL’s Overenskomstudvalg
Gorm K. Bentsen, underviser og TR, Odense Tekniske Gymnasium, AC-fællestillidsrepræsentant, Syddansk Erhvervsskole
Forperson i GL EG-netværk Syddanmark-Øst, medlem af GL’s Arbejdspladsudvalg
Martin Lamberth, underviser og AC-fællestillidsrepræsentant, TEC
Forperson i GL EG-netværk Region Hovedstaden, medlem af GL’s Uddannelsesudvalg