blog
SjællandskeSkærpede adgangskrav til gymnasiet vil ramme hårdt
Regeringen barsler med skærpede adgangskrav til gymnasiet. De nuværende karakterkrav blev ellers indført for blot otte år siden, men der går efter regeringens mening stadig for mange i gymnasiet i dag.
For det første kan man sætte spørgsmålstegn ved, om der vitterligt går for mange i gymnasiet.
For det andet vil et skærpet adgangskrav ramme særligt Region Sjællands unge hårdt på den sociale mobilitet.
Huen giver muligheder
Studenterhuen giver adgang til en lang række uddannelser som
eksempelvis sygeplejerske, pædagog og lærer. Det er som bekendt fag, der i den
grad mangler hoveder og hænder i dag, og som udgør helt centrale piller i vores
velfærdssamfund.
Mange unge vælger en gymnasial uddannelse, fordi den åbner for en bred palet af uddannelsesmuligheder. Det er ikke mindst vigtigt for dem, hvis forældre ikke har studenterhuer liggende på loftet, og dem er der rigtig mange af i Region Sjælland.
Med krav om et karaktersnit på 6 fra folkeskolen – som er blevet nævnt – ville hele 17 procent af de unge, der startede i gymnasiet i Region Sjælland sidste år, ikke være kommet under bommen. Med et krav på 7 bliver hele 24 procent holdt ude. Det viser en frisk analyse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).
Rammer skævt
Samtidig vil et skærpet adgangskrav ramme drenge, tosprogede og unge
fra hjem uden studenterhuer hårdest. Det vil med andre ord skabe en øget
polarisering i vores uddannelsessystem, hvor piger, etniske danskere og unge
med højtuddannede forældre i forvejen klarer sig bedst.
Unge med lave karakterer fra folkeskolen kan sagtens klare sig bedre i gymnasiet.
Det har jeg selv oplevet talrige gange som lærer på Midtsjællands Gymnasium, og der er næsten intet bedre end at opleve et ungt menneske blomstre op på den måde. Med et skærpet adgangskrav vil færre unge få muligheden for at blive mønsterbrydere – og solstrålehistorier.
Luk ikke gymnasier
Et skærpet adgangskrav kan blive dødsstødet for en række af de små
gymnasier, der ligger i såkaldte udkantsområder i Region Sjælland, og som i
forvejen kæmper for at have elever nok til at løbe rundt, fordi vi får penge
pr. elev. Så lad falde, hvad ikke kan stå, siger nogle. Men lukker man først et
gymnasium – og særligt et, der ligger lidt ude på landet – så får de lokale
unge endnu længere til det nærmeste gymnasium.
Der er i forvejen mange kilometer mellem gymnasierne på Sjælland. Hvis nogle af dem bliver lukket af et skærpet adgangskrav, vil det også få konsekvenser for de lokale unge, der godt kan bestå adgangskravene, men får for langt til skole.
Det er velkendt, at den danske ungdom står midt i en voldsom trivselskrise. De bliver blandt andet presset af at skulle præstere høje karakterer. Det pres vil kun vokse og trænge dybt ned i folkeskolen, hvis barren for at komme i gymnasiet bliver hævet.
Samtidig kan de uddannelser, der har lavere adgangskrav eller slet ingen, ikke undgå at få status af sekundauddannelser: Dem, som man ender på, hvis man ikke kan komme i gymnasiet. Dét rammer tilsvarende på trivslen hos de unge, der – af den eller af andre grunde – vælger andre uddannelser. Vi risikerer, at gymnasiet igen bliver en eliteuddannelse for de stærkeste – i stedet for den almene, brede ungdomsuddannelse, som den er i dag.
Erhvervsuddannelserne?
Et af argumenterne for at skærpe adgangskravet til gymnasiet er, at flere
unge skal tage en erhvervsuddannelse.
Men for det første vil det som nævnt give andre uddannelser en lavere status. Og for det andet er gymnasium og erhvervsuddannelse ikke en modsætning. Hver femte nyudlærte håndværker har i dag en studenterhue liggende derhjemme, og de er stærkt populære hos mestrene.
Samtidig står en stor gruppe tilbage uden uddannelse over grundskoleniveau. Af de indbyggere i Region Sjælland, der som 25-årige ikke har taget en ungdomsuddannelse, er blot halvdelen i beskæftigelse 10 år senere.
Der er mange gode argumenter for ikke at skærpe adgangskravet til gymnasiet.
Særligt, hvis man bor i Region Sjælland.
