For tre år siden faldt elevfordelingsaftalen. I efteråret 2024 var det gymnasier med mere end 700 elever, der stod for tur. Sådan vil det fortsætte, hvis ikke vi ændrer vores tilgang.

Jeg vil kæmpe for, at vi som fagforening genopdager, at det er solidariteten, der er nøgleordet, og det er uligheden og polariseringen, der skal begrænses. Vi skal sammen kæmpe kampene, også selvom det er relativt få gymnasier, der i den specifikke situation er under pres. Alternativt vil politiske kræfter, der søger at effektivisere sektoren, altid spille os ud mod hinanden.

Vi har et ansvar, der rækker ud over medlemmerne på egen skole. Vi skal repræsentere vores by, vores region og hele Danmarks ungdomsuddannelsessystem.

Arbejdspres – kan/skal vi kæmpe kampen?

Gymnasielærerne er under et stort emotionelt pres kombineret med alt for mange arbejdsopgaver. Ligeledes oplever påfaldende mange elever psykiske udfordringer kombineret med alt for lange skoledage. Lad os prioritere parløbet med eleverne i kamp for et mere rimeligt arbejdspres. Enkelte skoler og TR’ere har fundet løsninger på dette, som kan inspirere til centrale løsninger. Alternativt må vi målrettet afstemme uddannelsesplanerne, så lærere og elever kan forholde sig realistisk til dem.

Jeg oplever i den forbindelse, at GL til tider opgiver kampe for hurtigt, fordi de synes tabt på forhånd. Det vil jeg gerne udfordre.

Overgangen til EPX

Hvor skal man starte? Der er lige nu alt for mange ubekendte. Vi skal have gennemsigtighed hurtigst muligt. Min tilgang vil grundlæggende være at minimere så mange afskedigelser i sektoren som muligt. Vi skal hurtigst muligt både centralt og lokalt have fokus på, hvad overgangen betyder for beskæftigelsen på den enkelte skole. Jeg oplever allerede nu, at bestyrelser ikke har tilstrækkeligt overblik, når de ser sig blind på en skoles fremtidige profil.

Derudover er der også i dette perspektiv et altoverskyggende fokus, der bør prioriteres: Minimér ulighed og polarisering.