blog
Altinget.dkAnaloge eksamener styrker sprogfagene
Af Helene Caprani, Rikke Gade Johansen og Kristina Knappe, medlemmer af
Spansklærerforeningens bestyrelse
En gruppe medlemmer af regeringens AI-ekspertgruppe udtrykker i Altinget den 21. november bekymring for, hvad analoge skriftlige eksamener i gymnasiet kan betyde for sprogfagene. De bemærker samtidig, at underviserne er tilfredse med den nye eksamensform uden digital hjælp, men mener, at det skyldes, at den ’forenkler undervisningen’.
Den nye eksamensform er blevet til på baggrund af et forsøg i spanskfaget i sidste skoleår, som en række skoler over hele landet har deltaget i. Prøven består af to delprøver, og der er ikke adgang til andre hjælpemidler end en ’værktøjskasse’ af bøjningsskemaer og anden basal grammatisk viden.
Resultatet af forsøget med den nye prøveform, som Spansklærerforeningens bestyrelse bakker fuldt op om, er klart: Den rent analoge prøveform giver rigtig god mulighed for at vurdere elevernes skriftlige kompetencer indenfor læseforståelse, ordforråd, syntaks og morfologi. Det samme har desværre ikke altid været tilfældet med den tidligere delprøve 2, hvor adgangen til digitale hjælpemidler ikke sjældent resulterede i tekster, som eleven ikke havde ejerskab til, fordi den var produceret af en maskine.
Prøveformen har samtidig en positiv indflydelse på selve undervisningen, hvor både elever og undervisere i højere grad kan fokusere på elevernes mestring og personlige ejerskab til sproget, samt samspillet mellem det mundtlige og det skriftlige sprog. Vi har oplevet, at eleverne i højere grad bliver begejstrede over at lykkes med sproget, og – ikke overraskende – at vi som undervisere ikke skal spilde vores tid på skriftlige afleveringer, som eleverne ikke selv har lavet.
Men hvad så med virkeligheden, hvor teknologien brager derudad? Skal eleverne ikke lære at bruge alle de nye værktøjer og forholde sig kritisk til dem, spørger ekspertgruppemedlemmerne. Jo, det skal de selvfølgelig. Men forudsætningen for, at de kan forholde sig kritisk til en maskines sproglige produkt er, at de selv har færdigheder i sproget og viden om de mennesker, der taler det. Hvordan skal et menneske med ganske lidt begreb om spansk kunne forholde sig kritisk til en spansk tekst, der er produceret af Google Translate eller ChatGPT? Det er umuligt.
Debattørerne anfører også, at vi ikke skal ’reducere sprogfagene til udenadslære af gloser og grammatik, som testes skriftligt og uden dialog’. Her må vi melde hus forbi. Det er simpelthen ikke en korrekt karakteristik af den sprogundervisning, der foregår i det moderne gymnasium, analoge prøver eller ej. Og vi oplever, at de analoge prøver netop fremmer den frie, kreative sprogproduktion i undervisningen.
Naturligvis skal sprogfagene bruge den nye teknologi, som kun bliver en større og større del af vores hverdag. Maskinerne kan mange ting, og de bliver allerede integreret i undervisningen, vel at mærke når underviseren vurderer, at det giver mening. Men maskinerne må aldrig blive en erstatning for elevernes egen læring, og det ser vi desværre i alt for høj grad, at de er blevet brugt til med den hidtidige eksamensform.
At fokusere på, hvornår og hvordan vores elever skal anvende teknologi, og hvornår de skal holde maskinerne ude i strakt arm, er ikke et udtryk for ’berøringsangst’, som der står i indlægget. Det er omsorg og rettidig omhu. Vi brænder for vores elever, og vi brænder for vigtigheden af at lære sprog. Verden har mere end nogensinde behov for mennesker, der mestrer sprog og forstår de kulturer, hvor sprogene tales – og som styrer teknologien i stedet for at lade sig styre af den.
