18:40 | 18.3.2022

Med nuværende taxametersystem skal der kun ske få ændringer i elevantallet, før økonomien på et mindre gymnasium knækker. Det har flere oplandsgymnasier og gymnasier i tyndt befolkede dele af Danmark oplevet i de seneste år. Det har desværre ført til en lang række afskedigelser og stor utryghed på lærerkollegierne.

Reklamekroner erstatter undervisningsmidler
Taxametersystemet i kombination med det faldende børnetal, betyder nemlig, at gymnasierne i eksempelvis Sønderjylland, Vest- eller Nordjylland uundgåeligt er begyndt at have et skarpt fokus på elevrekruttering til egen skole. Akkurat som man har gjort det i byerne i flere år. Med dette fokus følger en klar tendens, som vi finder uholdbar. Det fjerner fokus fra, hvad der er det rigtige for eleven, væk fra den gode solide læring, væk fra fagligheden og over på ønsket om for en hver pris at tiltrække eleven til egen skole. Det bør give os alle sammen lidt ondt i maven, at informationsaftener og åbent-hus-arrangementer går fra at være reel information til at være reklameevents. Det er forståeligt indenfor de givne præmisser, men det er uskønt, ærgerligt og uværdigt. Budgetterne til branding og reklame ser således ud til at stige. Det er skruen uden ende. Flere og flere gymnasier ser sig nødsaget til at øge reklamebudgetter, fordi nabogymnasiet gør det. Og hver gang det sker, tager man midler fra undervisningen – lærerne.

Selv en lille elevnedgang har store konsekvenser for lærerne
I denne konkurrence mellem ungdomsuddannelserne står der igen i år lærerstillinger på spil. Hvis en skole ender ud med selv en lille elevnedgang, kan det betyde, at der igen skal fyres lærere – for der kan ikke spares på andre poster, når skolerne som nu allerede har skåret helt ind til benet. Derfor oplever flere og flere kollegaer i disse år, at de oftere kommer til at fremstå som sælgere af en skole, i stedet for som ærlige repræsentanter for deres fag, dets muligheder og krav. Tjener det eleverne bedst? Styrker det uddannelsessystemet? Er det rimeligt over for læreren? Vi synes, at det er en helt forkert udvikling!

Elevfordeling og kapacitetsloft er et skridt i rigtig retning, men ikke nok.
Den nuværende regering har givet os aftalerne om elevfordeling og kapacitetslofterne for at udjævne uligheden mellem gymnasierne og nedtone konkurrencen. Men allerede nu ser det ud til ikke at være nok. I de seneste søgetal ser det ud til, at skævvridningen mod de større byer øges endnu mere. Vi tvivler på rektorernes vilje til at finde realistiske og stabile kapaciteter for hele byer og regioner, i stedet for deres hidtidige konstante forsøg på at forhøje kapaciteten på eget gymnasium. Og hvad gør de om tre år, når elevfordelingen igen skal høre under regionerne? I værste fald skal der afskediges en masse lærere på nogle gymnasier nu, når vi kommer ind under en statsreguleret elevfordeling, og en masse lærere på andre gymnasier, når elevfordelingen og kapaciteterne skal reguleres af regionerne.
Endelig ligger der også allerede nu nogle klare usikkerhedspunkter indbygget i det nye elevfordelingssystem, der ikke umiddelbart ser ud til at hjælpe alle gymnasier i de tyndt befolkede områder.

Klassetaxameter i stedet for elevtaxameter
Affolkningen af yderområderne fortsætter samtidig med at oplandsgymnasier forbigås i elevernes rejse mod midtbyerne. Hvis de negative konsekvenser af dette ikke skal accelerere, er det nødvendigt, at der ændres i gymnasiernes taxametersystem, så der sikres en vis kontinuitet derude, hvor de unge også har ret til at kunne træffe de valg, der er rigtige for dem – på et helt reelt grundlag.
Vi vil arbejde for, at der skal indføres et klassetaxameter i stedet for det nuværende elevtaxameter. Klassetaxameteret vil både gøre gymnasierne mindre sårbare overfor små udsving i elevtallet og sænke rektorernes behov for at presse flest mulige elever i klasserne og kun oprette de mest populære valgfag.

Se vores valgudtalelser her:
http://liste1.dk/kandidat/andreas/
og
http://liste1.dk/kandidat/morten/