11:57 | 13.10.2015

På jp.dk 3/10 kan man læse, at HF uddanner elever for dårligt. Udmeldingen kommer fra tænketanken DEA, men JP vinkler artiklen, så første halvdel af DEA’s rapport glemmes.

Her har DEA nemlig dette langt mere positive budskab: »HF er bedre end de øvrige gymnasiale uddannelser til at føre kursister fra uddannelsesfremmede hjem igennem uddannelsen«. Det kan næppe undre, at de derefter klarer sig lidt dårligere på de videregående uddannelser end stx-eleverne, i lyset af at de kun bruger to år på HF og har en svagere social baggrund. På trods af dette har HF-kursisterne kun få procentpoint lavere sandsynlighed for at gennemføre en videregående uddannelse.

Bragt i JP 10/10 2015