blog
Debatindlæg fra Gymnasieskolen om adgangskrav og karakter-ræs.
Jeg har et indlæg i Gymnasieskolen om de negative konsekvenser af samfundets generelle, og undervisningsminister Ellen Trane Nørbys specifikke, fokusering på karakterer. Ministeren lyder i forrige nummer af Gymnasieskolen som om hun mener, at hun virkelig slår et slag i bolledejen ved at turde “tale om faglige krav”, med hvilket hun mener: Et karakterbaseret adgangskrav til gymnasiet. Det er modigt – mener ministeren selv. Og andetsteds, nede på gulvet, hvor ministerens ‘mod’ måske nærmere kunne opleves som ideologisk funderet, ukonstruktiv signalpolitik af den type, sektoren i forvejen er overdynget med, eksperimenteres der med at undlade at give karakterer, for at skabe bedre rammer for elevernes faglige udvikling. Debatindlægget kan læses her.